Højborg
(Kilde: “Historier fra Virklund”, Niels Åge Klausen, 2001)
Omkring 1900 boede Alfred Rasmussen og familie her. Han var skovarbejder og havemand på Silkeborg Bad. Man fortæller, at når konen skulle vaske, kørte hun tøjet på trillebør ned til Thorsø. Menneskene, der boede, hvor der nu er sommerhuse, var meget fattige. Jorden til ejendommene bestod af stejle lyngbakker og hedesand. Men ved søen var der græs til et par køer. Efter “Vesterlundgårds” udstykning var “Højborg” i mange år en kendt restauration og et yndet udflugtssted. Det blev indtil 1960‘erne drevet af Charles Mikkelsen, som overtog stedet efter sin far. Siden har “Højborg” haft flere ejere. Omkring 1970 nedbrændte restaurationen totalt. Købmand Hairing overtog beboelseshuset, men efter nogle år blev det hele revet ned, og området blev udstykket til sommerhusgrunde. [husnr. 140-174]